Navnet er Kasper Bay-Kastrup. Jeg er en 22-årig purk fra hjertet af Danmark, Odense, hvor jeg er født og opvokset. Til dagligt gør jeg mine folder på Syddansk Universitet, nærmere betegnet medievidenskab ved det humanistiske fakultet.

Udover at være studerende figurerer jeg som tjener på et af Odenses mange spisesteder, Olivia Brasserie. Et arbejdsmiljø jeg er glad for at befinde mig i og et sted, hvor min passion for mad og vin kan dyrkes til fulde.

Når jeg ikke lige arbejder eller sidder på skolebænken, bruger jeg en del tid på styrketræning. En interesse som jeg snart har haft i nogle år, men som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Derudover har jeg en fantastisk kæreste, som jeg er meget glad for <3